GLASBOBLER

SCENE 1:

KVALITETSTID

 

 

Eftermiddag. hos Fru Staale. Jacob er hjemmehjælper og hjælper Fru Staale med at vaske sig. Når han taler til hende, er hans tone bare en smule for pædagogisk og korrekt. Han har hovedpine, ondt i ryggen og gider ikke rigtigt være der.

Fru Staale bemærker Jacobs synlige utilpashed ved hendes krop, selvom han prøver at skjule det. Det er den del af jobbet, han hader mest. Hun er ikke spor blufærdig, snarere lidt provokerende.

 

 

FRU STAALE

Jeg har ikke altid set sådan her ud.

 

 

JACOB

Løft armen, fru Staale.

 

 

FRU STAALE

Det ved du vel.

 

 

JACOB

Kom.

 

(Han begynder at hjælpe hende tøjet på igen.)

 

 

 

FRU STAALE

Mine bryster var fastere dengang. Du kan ikke regne med, hvordan jeg ser ud nu. Jeg havde lige hvad, der passede i en gentlemans hånd.

Jeg havde blå øjne. Endnu mere blå end nu. De er blevet grå med tiden. Stæren.

Men jeg kan nu sagtens se. Jeg kan se det hele.

Min hud var fin. Ikke foldet eller nopret. Den var fin. Folk sagde, at jeg havde den fineste hud, de nogensinde havde set. De sagde, at jeg var en af de kvinder, der kun blev smukkere med alderen.

(Hun ser op på ham)

Selv dem, der ikke kunne lide mig, sagde, at jeg havde fin hud.

 Selv dem, der hadede mig.

 

 

JACOB

Har De brug for at benytte faciliteterne, fru Staale?

 

 

FRU STAALE

Nej.

 

 

JACOB

Er De sikker?

Jeg har ikke tid til at komme tilbage/ hvis –

 

 

FRU STAALE

Jeg kan sagtens presse den smule ud selv.

​

 

JACOB

Er der ellers noget jeg kan hjælpe med?

 

 

FRU STAALE

Du er ikke herfra.

 

 

JACOB

… Nej, jeg er fra Holme.
 

 

FRU STAALE

Jeg kendte engang en mand fra Holme.

 

 

JACOB

Det er nok mange år siden.

 

 

FRU STAALE

En led karl. Gemen næsten. Og voldsomt jaloux.

Dengang rødstrømperne smed bh’en, der nægtede han mig at gøre det. Hvad giver du? Han sagde, det fik mig til at se billig ud – vulgær også. Og hvad vidste jeg? Jeg var så meget yngre. Bly sågar… Kan du forestille dig det?

…

Han sagde oven i købet, at det var mit valg.  Sad der og tronede i et selskab, hvor alle kvinderne valsede rundt og rystede flapperne.

’Kirsten, hun er så borgerlig’, sagde han, ’hun nægter at gå uden bh!’

Jeg skulle have smidt det hele. Jeg havde flotte bryster.

Det kunne have lukket kæften på dem.

Det var i marts. En mandag.…

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor han er i dag. Kan man ikke slå ham op et sted? Det må du kunne? Er det ikke det, internettet er der for?

…

Forhåbentlig er han død.

Men man ved jo aldrig.

 

 

Hun ser på ham. Han er stadig optaget af sine skemaer.

 

 

FRU STAALE

Hvornår er du født?

 

 

JACOB

Mig? 31. marts. 79.

 

 

FRU STAALE

Den aften Seebach fik 76 point med Disco Tango. Det ærgrede mig sådan, at Irland nåede op på 4 point mere… Ellers var vi blevet nummer 5.

”It seemed life had no answers for me.

No special meaning or plan

How could I be a happy man…”

 

 

JACOB

…

 

 

FRU STAALE

Du forstår måske ikke engelsk!
 

JACOB

… Jo, jo…

 

 

FRU STAALE

Satans irere.

 (Pause)

Min datter blev også født i marts.

…

…Ikke at der var meget at fejre…

 

 

JACOB

Nej. Vi ses senere. Ikke. Fru Staale.

(Han tager sit skema op)

Jeg kommer mellem … ti over syv og … kvart over syv.

​

FRU STAALE

Forhåbentlig finder du mig kold.

​

JACOB

Kold?

 

FRU STAALE

Iskold.

 

(Han nikker. Og går.)

 

 

SCENE 2: EN OMGANG TIL

 

Reichardt står med et glas vin og en bog i hånden. Han læser bag på den. De har spist frokost sammen, Esther står ude i køkkenet. Reichardt har åbnet en diskussion, som de har haft hundrede gange før. Han har allerede fået lidt for meget vin. Ikke så meget, at han snøvler – men han er lidt mere højtrøstet – og diskussionslysten.

 

 

REICHARDT

Hende … Jane Goodall … Hende med aberne… Hun observerede chimpanser med decideret rituel adfærd…

Vidste du det? Der dansede foran et vandfald, inden de skulle jage…

Det siger lidt om, hvor primitivt det er, Esther.

 

 

ESTHER

Skal jeg tænde for opvaskemaskinen?

 

 

REICHARDT

Al religion er en omgang primitiv stammenonsens.

 

 

ESTHER

Skal jeg?

 

 

REICHARDT

Nej.

Han rækker Esther bogen, og hun pakker den ned.

REICHARDT

Det er humbug.

Han betragter hende.

Jeg begynder at forstå dem.

 

 

ESTHER

Chimpanserne?

 

 

REICHARDT

Jeg begynder at forstå, hvorfor en køn pige som dig stadig er alene.

 

 

ESTHER

…

 

 

REICHARDT

Du er tydeligvis blevet hjernevasket… Det må have været din mor.

 

 

ESTHER

(Ramt)

Nej!

 

REICHARDT

Hun slog mig nu heller ikke som snerpet. Omend en smule kold -

 

ESTHER

Mor var overhovedet ikke kold.

Jeg er vel fri til at gøre, som jeg vil -

REICHARDT

Du er ikke fri, Esther. Du er slave af en gammel bog. Ufri.

Kristendommen er slavemoral.

 

ESTHER

Hvad?

 

REICHARDT

Den er for de livsfjendtlige og de asketiske. Det er dybt naivt. Den meningsfulde tilværelse dumper ikke bare ned fra himlen. Det er fuldstændigt op til en selv -

 

ESTHER

Det er næsten blevet en slags selvfølgelighed, at man er sit eget livs skaber… Men jeg har brug for, at der er mere at forholde sig til. Noget større end mig selv…  Hvis det her var, hvad der var -

 

REICHARDT

Det her er hvad der er.

 

(Kort pause)

 

ESTHER

Føler du dig aldrig alene?

 

REICHARDT

Jeg kan lide at være alene.
- Det er muligvis din tro, Esther, men den påvirker også mig.

 

ESTHER

Dig?

 

 

REICHARDT

Ja. Vi holder da alle hinandens liv i vores hænder…

 

 

ESTHER

… Og sommetider bliver et greb til et kvælertag…

 

 

(Reichardt synes, hun overreagerer.)

 

 

ESTHER

(Om vinen)

Skal du ikke tilbage på arbejde?

 

 

REICHARDT

Et enkelt glas.

 

 

ESTHER

Ét?

 

 

REICHARDT

Det er en harmløs last, Esther.

Jeg interesserer mig for vin.

 

ESTHER

Ja. Du drikker ikke for meget, du er bare connaisseur.

 

 

REICHARDT

Jeg får gæster.

 

 

ESTHER

Nu?

 

 

REICHARDT

Nej. Jeg har en klient om en times tid.

Men senere. Jeg har inviteret naboen på et glas vin.

 

 

ESTHER

… Hende kender du jo slet ikke.

 

 

REICHARDT

Netop derfor.

 

 

ESTHER

… Så skal du til at fortælle alle dine historier endnu en gang.

 

 

REICHARDT

Som skrevet står: Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe.

 

ESTHER

Det er der vist heller ingen fare for, at du gør.

 

Esther går.

 

SCENE 3:

LEVEL CAP

 

 

Jacob sidder ved sin stationære computer. Mille sidder foran fjernsynet. Stadig i nattøj. Der er noget white trash over hende. Hun er utilpas og træt. Han ser ikke på hende.

 

 

JACOB

Klokken er snart fem.

 

 

MILLE

Mnn.

 

 

JACOB

Skal du ikke på arbejde?

 

 

MILLE

Jeg har det ikke så godt…

 

Ingen reaktion fra Jacob. Hun slukker fjernsynet og går hen til ham, måske lægger hun armene om ham.

 

 

JACOB

Jeg er lige nået til højeste level cap.

 

 

MILLE

(Næsten forhåbningsfuldt)

Er spillet så slut?

 

 

JACOB

Nej, det slutter aldrig. Jeg kan altid gøre mere inden for crafting … Eller forbedre mit gear.

 

 

MILLE

(Tager tilløb til at sige noget)

Jacob –

 

 

JACOB

Mille, det der jeg sagde i morges -

 

 

MILLE

Hvad?

 

 

JACOB

Jeg havde næsten ikke sovet…  Min ryg gjorde fucking ondt -

 

 

MILLE

Det er okay.

 

 

 

JACOB

Jeg synes, du er pæn.

 

 

MILLE

(Fjern)

Mnn.

 

 

JACOB

Og lækker.

 

 

MILLE

Hold nu op.

 

Mille går ind og begynder at tage tøj på.

 

 

JACOB

Nej, det er du.

(Bliver siddende på kontorstolen og ser ind i skærmen)

Du gør mig helt vild.

…

Der er ingen, der kan de ting, du kan.

…

Ikke fordi det er det eneste - men altså… Du giver vildt gode blowjobs. Det er altså de bedste, jeg nogensinde har fået. Du kan et eller andet...

 

 

MILLE   (OFF)

Blowjobs?

JACOB

(Han ruller en smøg)

Ja, men det er ikke det eneste, vel, du har … Du har også rigtig god smag… når du køber puder og sådan noget –

(Han får øje på et brev)

Hvad er det her?

 

Han læser det. Mille kommer ind igen og begynder at tage det sidste tøj på og lægge makeup.

 

 

JACOB

Har han været her?

 

 

MILLE

Hvem?

 

 

JACOB

Licensmanden?

 

 

MILLE

…

 

Jacob ser på hende.

 

 

MILLE

… Jeg kan ikke lyve! Okay? Jeg kunne da ikke lyve for ham.

Han stod der og kiggede ind. Han kunne sgu da se fjernsynet, mand. Jeg stod med min mobil i hånden, din computer stod på bordet - hvad skulle jeg have sagt?

”Nej, vi har ikke noget, der kan gå på nettet”?!

 

 

JACOB

2460 kroner.

 

 

MILLE

Vi melder os fra igen.

 

 

JACOB

Det må du fandeme selv klare.

(Han smider brevet over til hende.)

Hold kæft, hvor er det åndssvagt mand.

 

 

MILLE

Ser jeg okay ud? Hva’?

 

 

JACOB

Og hvorfor kan du ikke lyve over for ham, når du er så skidegod til at lyve for mig?

 

 

MILLE

Jeg løj ikke for dig, jeg havde bare glemt det.

 

JACOB

Glemt det.

 

Han rejser sig og begynder at lede efter noget.

 

 

MILLE

Undskyld. Okay?

Ser jeg okay ud?

Jacob?

 

 

JACOB

Mnn.

 

 

MILLE

(Ser på sig selv i spejlet fra siden)

…Ikke for tyk?

 

Jacob ser på hende.

 

 

JACOB

Der er den her gamle dame på arbejdet.

Hun fortæller mig altid, hvor smuk hun var.

 

 

MILLE

Hvorfor gør hun det?

 

 

JACOB

… Fordi hun ikke er det længere vel…

 

 

MILLE

Er hun ikke det? Hva’?

 

 

JACOB

Der er da ingen gamle mennesker, der er smukke.

 

 

MILLE

… Nej…

 

 

JACOB

Har vi ikke nogen hovedpinepiller?

 

 

MILLE

Det ved jeg ikke.

 

 

JACOB

Det er da ikke så længe siden, jeg tog nogen med hjem -

 

 

MILLE

Jeg har jo også spist af dem. Jeg har ligesom været syg –

 

 

JACOB

Syg.

 

 

MILLE

Ja. Jeg var syg.

 

 

JACOB

Du puttede for meget i -

 

 

MILLE

Det var ikke for meget. Det var dårligt -

 

 

JACOB

Jeg røg af den samme klump i forgårs. Jeg havde det fint.

 

 

MILLE

Nå, men det var ikke for meget.

 

Pause. Han ser på hende, tror ikke helt på, at det skyldes andet.

 

 

JACOB

Jamen så må du jo gå til lægen, Mille –

 

MILLE

Det har jeg da været. De ved da aldrig noget, de sender bare en hjem med en panodil og siger, man skal få sovet -

JACOB

Nå, men så er det vel ikke noget.

 

Han går hen imod døren.

 

 

MILLE

Går du fra mig nu?

 

 

JACOB

Jeg skal tilbage på arbejdet - 

 

 

MILLE

Du har den stemme på igen.

 

 

JACOB

Jeg synes måske bare, du skal tage dig lidt sammen.

 

 

MILLE

Men er du her, når jeg kommer hjem?

 

 

JACOB

Hold nu op.

 

 

MILLE

Er du?!

JACOB

Hvor skulle jeg ellers være, Mille?

 

Hun ser på ham, lidt mistroisk.  Han går.

 

 

 

 

SCENE 4:

IBUPROFEN

 

 

En mennesketom station. Eftermiddag. Lyden af en flok duer der letter. Jacob kommer gående igennem mængden af opskræmte fugle. Esther går med sin iPod. Hun har en taske over skulderen.

 

 

STEMME I HØJTTALER

(Lyd fra højttaleren)

Der er i øjeblikket lommetyve på stationen. Pas godt på tasker og ejendele, og efterlad dem ikke ude af syne.

 

Esther ser efter toget. Jacob nærmer sig.

 

 

JACOB

Undskyld, har du en panodil?

 

Hun tager den ene høretelefon ud af øret.

 

 

ESTHER

Hva’?

 

 

JACOB

Har du en panodil?

 

 

 

ESTHER

Nej.

 

 

JACOB

Hvad med Pamol? Pinex?

Et eller andet med ibuprofen?

 

 

ESTHER

Der er ikke ibuprofen i Panodil -

 

 

JACOB

Har du?!

 

 

ESTHER

Nej.

 

 

JACOB

Er du sikker?

Kan der ikke have forputtet sig en? Din taske er stor.

 

 

ESTHER

Jeg har kun bøger i min taske.

 

Jacob tror ikke helt på hende.

 

 

JACOB

Må jeg se efter?

 

 

ESTHER

Nej!

 

 

JACOB

Så se selv efter.

 

 

ESTHER

…

 

 

JACOB

Please.

 

 

ESTHER

Jeg har altså ikke nogen, kan du ikke bare spørge en anden?

 

 

JACOB

Her er jo ikke andre.

 

 

ESTHER

Jeg har ikke - -

Fint. (Fint.)

(Hun sætter sig på hug, roder i tasken. Rækker ham bøger mens hun graver sig dybere og dybere ned i tasken.)

Godt. Hold den her.

Og den her.

 

Hun bliver ved at række ham bøger, han bliver ved at tage imod. Han ser på dem. Så på hende. Han tager sig til ryggen.

 

 

JACOB

Finder du noget?

Hun svarer ikke. Rækker ham flere bøger.

Hvad er det her for nogen?

Er det bibelen?

 

 

ESTHER

Og hvad så?

 

 

JACOB

… Tror du på det? Altså på den slags -

 

 

ESTHER

Og hvad så?

 

 

JACOB

” Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom … i hælen. Til kvinden… svangerskab plagsomt og pinefuldt!

(Griner lidt)

Hør her – ”i smerte skal du føde børn. ” What the fuck. Psykopat, mand.

 

ESTHER

Gider du lige.

 

 

JACOB

Slap af, jeg kigger bare.

…

”Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.”
…Nice…

 

 

ESTHER

Det er det Gamle Testamente!

 

 

JACOB

Nå.

 

 

ESTHER

Det kan du overhovedet ikke regne med! Det er det nye, der gælder.

 

 

JACOB

Hvorfor det?

 

 

ESTHER

Det er altid det nyeste, der gælder.

…

Sådan er det jo også med love. Ikke? Og …

 

JACOB

Tv-oversigter.

 

 

ESTHER

Du kan heller ikke bare læse det bogstaveligt. Det skal tolkes.

Man skal ligesom…

 

 

JACOB

Hvad?

 

 

ESTHER

Bare læse det på en anden måde.

… Her. Så.

(Hun viser ham indersiden af tasken)

Er du tilfreds? Ingenting her. Ingenting der.

Okay?

 

 

JACOB

Hvad med den lille lomme?

 

 

ESTHER

Hvad for en lille lomme?

 

 

 

JACOB

Den der.

(Han vil pege, taber bøgerne.)

Hov.

 

Hun begynder irriteret at samle bøgerne sammen. Han samler en af dem op og rækker hende den. Hun tager den. Hun er irriteret på ham.

 

 

ESTHER

Nej, tak.

 

 

JACOB

Hva’?

 

 

ESTHER

Jeg gør det selv.

 

 

JACOB

Slap af. Jeg ville bare hjælpe.

 

 

ESTHER

Jeg vil ikke have hjælp.

(Føler sig lidt for uhøflig.)

Beklager. Jeg kan ikke hjælpe dig. Okay?

Jeg har ingen piller.

 

 

JACOB

Det er okay, den er gået væk.

 

 

ESTHER

… Hvad?

 

 

JACOB

Hovedpinen.

Og det i ryggen.

Jeg har det godt nu.

(Lidt forbløffet)

… Faktisk ret godt -

 

 

ESTHER

…

Godt.

 

 

JACOB

Ja.

Fedt.

 

Han går. Med biblen. Det opdager hun ikke. Hun ser efter ham og vender sig så mod tasken igen.

 

Toget kommer. Hun rejser sig. Bliver svimmel. Hun står stille.

Gnider sig så på brystet for at få smerterne væk.  Hun trækker vejret dybt, hun er utilpas, strækker nakken for bedre at kunne få luft.

Hjælper ikke, hun masserer sin skulder for at slappe af – hun tror, det er spændinger.

Trækker vejret dybt. Det gør ondt.  Hun bøjer sig ned, prøver at få vejret. Prøver at genvinde fatningen. Hun tager sin telefon, ringer op.

 

 

ESTHER

Far? … Er du der?

 

Hun taber mobilen - og sin taske.  Hun har fået en blodprop. Hun besvimer.