NEKROLOGER
Til afsked. Døden, om du vil.
SCENE 1: DØDSANNONCEN
(Meget tidlig morgen, nogen ville stadig kalde det nat. Hasse sidder på verandaen og skriver. Bode har opgivet at falde i søvn. Han kommer ud på verandaen, men lægger ikke mærke til Hasse. Han tænder en cigaret.)
HASSE
(Ser ikke op)
Gider du ikke slukke den, jeg bliver syg af det der.
BODE
For satan!
...Du forskrækkede mig.
HASSE
...Havde du glemt, hvordan jeg så ud?
BODE
Hvad laver du herude?
HASSE
Jeg kunne ikke sove.
BODE
...Hvordan har du det?
HASSE
...
BODE
Hvad skriver du?
HASSE
Jeg har det fint.
BODE
Fint?
HASSE
(Pause, så:)
Ja, jeg har en smule hovedpine, hvis det hjælper?!
(Kort pause.)
BODE
Du synes stadig ikke, vi skal ringe efter nogen?
HASSE
...Hvem?
BODE
Det ved jeg ikke...
Nej...
Din mor?
HASSE
Nej. Nej, hun...
Nej.
Du skal ikke ringe til nogen.
(Pause.)
BODE
Jeg tænkte på, Hasse – vi kunne jo tage ud at rejse...
Måske tage... ja, hvad ved jeg...
Vi kunne tage på landet?
Til Venedig?
Bare tage væk.
HASSE
Væk...
BODE
Ja. Måske.
HASSE
Har du brug for at komme væk, Bode?
BODE
Det var ikke det, jeg—
HASSE
Ikke det du mente, nej, men så alligevel.
BODE
Hold nu op.
Hold nu op med det der.
(Pause. Hasse skriver stadig.)
BODE
Hvad skriver du?
HASSE
Ikke noget.
(Kort pause.)
BODE
Hvad er det?
(Pause.)
HASSE
Jeg skriver min dødsannonce, hvis du endelig vil vide det.
BODE
Nå?
HASSE
Ja.
Er det så sært?
BODE
Det kommer en smule bag på mig, at du—
HASSE
Jeg ser meget gerne, at mine ønsker bliver fulgt til punkt og prikke.
BODE
Selvfølgelig.
Selvfølgelig.
HASSE
Ingen blomster.
Ingen...
Ingen salmer, bare fred og ro.
Ingen gæster.
Ingen gravøl.
Ingen taler.
Faktisk ingen som helst opmærksomhed!
Kan du klare det?
BODE
Joh...
HASSE
Ingen taler!
BODE
...Okay.
HASSE
Godt.
BODE
...Bare du ved, at du ikke kan forhindre folk i at sørge.
Du kan ikke forhindre dem i at sørge sammen—
HASSE
Den risiko er jeg villig til at løbe.
Bare jeg kan være sikker på, at du vil lade mig dø så anonymt, som jeg har levet.
Jeg vil heller ikke have en kiste; kan du ikke – kan vi ikke donere mig til videnskaben?
BODE
Vil du gerne det?
HASSE
Jeg vil gerne glemmes så hurtigt som muligt.
BODE
Fint.
(Lang pause.)
HASSE
Du har ikke tænkt dig at følge mine ønsker, har du?
(Bode ryster på hovedet.)
HASSE
Bode...
BODE
Hvad regner du med, Hasse?!
HASSE
(Sarkastisk)
...Du har ret!
Jeg har betydet alt for meget, har jeg ikke?!
(Pause. Bode tager hans hånd.)
BODE
Kom nu...
Du kan ikke blive siddende herude, du bliver syg.
(Hasse ser op på ham. Bode bliver utilpas. Lang pause.)
BODE
Jeg vil...
Jeg tager selvfølgelig orlov fra arbejdet, og...
Jeg synes, vi skulle overveje at tage et sted hen, hvis du—
HASSE
(Trækker hånden til sig)
Gør dig endelig ingen ulejlighed!
Jeg klarer det selv.
BODE
Hvad?
Nej...
Det er overhovedet ikke...
Det gør jeg bare.
Det er slet ikke noget problem.
HASSE
Jeg vil ikke stå i gæld til dig.
BODE
Hvad mener du med det?
HASSE
Det her bliver ikke en form for syndsforladelse, der får mig til at glemme alt, du nogensinde har udsat mig for...
BODE
Udsat dig for?
(Hasse svarer ikke, skriver videre.)
BODE
Hvad mener du?
Hvad har jeg—
(Hasse tænder for radioen.)
BODE
Hasse?
(Hasse skruer højere op. Ubehageligt højt. Han ser stadig ikke på Bode. Bode bliver stående og ser på ham og går så indenfor igen.)