top of page
255963_10151071266876849_1354473580_o.jpg

NEKROLOGER 
Til afsked. Døden, om du vil.

SCENE 1: DØDSANNONCEN

 

(Meget tidlig morgen, nogen ville stadig kalde det nat. Hasse sidder på verandaen og skriver. Bode har opgivet at falde i søvn. Han kommer ud på verandaen, men lægger ikke mærke til Hasse. Han tænder en cigaret.)
 

HASSE
(Ser ikke op)

Gider du ikke slukke den, jeg bliver syg af det der.


BODE

For satan!

...Du forskrækkede mig.

 

HASSE

...Havde du glemt, hvordan jeg så ud?

 

BODE

Hvad laver du herude?

 

HASSE

Jeg kunne ikke sove.

 

BODE

...Hvordan har du det?

 

HASSE

...

 

BODE

Hvad skriver du?

 

HASSE

Jeg har det fint.

 

BODE

Fint?

 

HASSE
(Pause, så:)

Ja, jeg har en smule hovedpine, hvis det hjælper?!

(Kort pause.)

 

BODE

Du synes stadig ikke, vi skal ringe efter nogen?

 

HASSE

...Hvem?

 

BODE

Det ved jeg ikke...

Nej...

Din mor?

 

HASSE

Nej. Nej, hun...

Nej.

Du skal ikke ringe til nogen.

​

(Pause.)

 

BODE

Jeg tænkte på, Hasse – vi kunne jo tage ud at rejse...

Måske tage... ja, hvad ved jeg...

Vi kunne tage på landet?

Til Venedig?

Bare tage væk.

 

HASSE

Væk...

 

BODE

Ja. Måske.

​

HASSE

Har du brug for at komme væk, Bode?

​

BODE

Det var ikke det, jeg—

​

HASSE

Ikke det du mente, nej, men så alligevel.

​

BODE

Hold nu op.

Hold nu op med det der.

​

(Pause. Hasse skriver stadig.)

​

BODE

Hvad skriver du?

​

HASSE

Ikke noget.

​

(Kort pause.)

​

BODE

Hvad er det?

​

(Pause.)

 

HASSE

Jeg skriver min dødsannonce, hvis du endelig vil vide det.

 

BODE

Nå?

 

HASSE

Ja.

Er det så sært?

 

BODE

Det kommer en smule bag på mig, at du—

 

HASSE

Jeg ser meget gerne, at mine ønsker bliver fulgt til punkt og prikke.

 

BODE

Selvfølgelig.

Selvfølgelig.

 

HASSE

Ingen blomster.

Ingen...

Ingen salmer, bare fred og ro.

Ingen gæster.

Ingen gravøl.

Ingen taler.

Faktisk ingen som helst opmærksomhed!

Kan du klare det?

​

BODE

Joh...

 

HASSE

Ingen taler!

 

BODE

...Okay.

 

HASSE

Godt.

 

BODE

...Bare du ved, at du ikke kan forhindre folk i at sørge.

Du kan ikke forhindre dem i at sørge sammen—

 

HASSE

Den risiko er jeg villig til at løbe.

Bare jeg kan være sikker på, at du vil lade mig dø så anonymt, som jeg har levet.

Jeg vil heller ikke have en kiste; kan du ikke – kan vi ikke donere mig til videnskaben?

 

BODE

Vil du gerne det?

 

HASSE

Jeg vil gerne glemmes så hurtigt som muligt.

 

BODE

Fint.

​

(Lang pause.)

 

HASSE

Du har ikke tænkt dig at følge mine ønsker, har du?

​

(Bode ryster på hovedet.)

​

HASSE

Bode...

 

BODE

Hvad regner du med, Hasse?!

 

HASSE
(Sarkastisk)

...Du har ret!

Jeg har betydet alt for meget, har jeg ikke?!

 

(Pause. Bode tager hans hånd.)

​

BODE

Kom nu...

Du kan ikke blive siddende herude, du bliver syg.

​

(Hasse ser op på ham. Bode bliver utilpas. Lang pause.)

​

BODE

Jeg vil...

Jeg tager selvfølgelig orlov fra arbejdet, og...

Jeg synes, vi skulle overveje at tage et sted hen, hvis du—

 

HASSE
(Trækker hånden til sig)

Gør dig endelig ingen ulejlighed!

Jeg klarer det selv.

 

BODE

Hvad?

Nej...

Det er overhovedet ikke...

Det gør jeg bare.

Det er slet ikke noget problem.

 

HASSE

Jeg vil ikke stå i gæld til dig.

 

BODE

Hvad mener du med det?

 

HASSE

Det her bliver ikke en form for syndsforladelse, der får mig til at glemme alt, du nogensinde har udsat mig for...

 

BODE

Udsat dig for?

(Hasse svarer ikke, skriver videre.)

 

BODE

Hvad mener du?

Hvad har jeg—

(Hasse tænder for radioen.)

 

BODE

Hasse?

 

(Hasse skruer højere op. Ubehageligt højt. Han ser stadig ikke på Bode. Bode bliver stående og ser på ham og går så indenfor igen.)

All Videos

All Videos

All Videos
Salamimetoden - 5-stjernet salami på Aarhus Teater

Salamimetoden - 5-stjernet salami på Aarhus Teater

00:45
Tinka og Sjælens Spejl - Trailer - TV 2 - 2022

Tinka og Sjælens Spejl - Trailer - TV 2 - 2022

01:01
Glasbobler på Aarhus Teater

Glasbobler på Aarhus Teater

01:21
julie.glargaard@gmail.com
Tlf. +45 52117584
bottom of page