PÅ HERRENS MARK

AKT 1 - PÅ HOSPICE

SCENE 1 - DET ER IKKE NOGET HOTEL

Tidlig eftermiddag, 1. dag.
En stue på et hospice i Hellerup. Der er ingen vild natur omkring hospicet, men dog udsigt til græsplæner, høje træer og de gamle murstensvillaer omkring hospicet, der skærmer for omverdenen. Signe, Kisser og Jeppe kommer ind. Det er første gang, Jeppe og Kisser er der. Signe bærer et stort hjemmelavet maleri af et grædende barn, som Kisser har insisteret på at få med. Jeppe kigger ud ad vinduet. Kisser er skuffet over indretningen. Og udsigten.

​

KISSER - Det her er da ikke et hjem!

​

Ania kommer ind.

 

SIGNE - Åh, Ania - det her er ...

KISSER - Moderen.

JEPPE (giver hende hånden) - Jeppe ... Ven af familien.

ANIA - Hvis I vil af med jakkerne, kan jeg -

KISSER - Tak, men jeg tror, jeg beholder mit overtøj herinde. Hvor jeg kan se det.

Ania går igen. Kisser fjerner sit store tørklæde. Hun sveder.

KISSER - Er her ikke engang aircondition?

SIGNE - Vi kan åbne et vindue -

JEPPE (afvisende) - Min hofte har ikke godt af kulde.

Pause. Signe lader vinduet være. Kisser sætter sig, fylder for to eller tre.

KISSER (utålmodigt) - Nå? Hvor er han så?

SIGNE - ... De er åbenbart ikke færdige endnu ...

Kissers mobil bipper. Hun ser kort på telefonen, bliver irriteret, sætter den på lydløs.

KISSER - Man kunne måske også have lagt den psykologaftale en anden dag. Hvordan skulle han overhovedet kunne sætte sig ind i hvordan David har det? Han kender ham jo ikke.

SIGNE - Hun er nu ret dygtig.
KISSER - Psykologer giver altid moderen skylden for det hele -

SIGNE - Hun har stor erfaring fra arbejdet i palliative teams med støtte af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art ... (Kisser ser træt på hende a la ‘Hvad helvede mener du?’) Hun ved meget om døende, og de tanker de slås med - !

KISSER (bittert) - Ja, undskyld, jeg ikke forstår jeres interne lingo - jeg er jo bare mor!

Kisser tager et ugeblad, bladrer irriteret. Signe tøver.

SIGNE - Ja.

Signe går ud. Jeppe ser rundt. Næsten arrigt.

JEPPE - Småligheden har eddermaneme overtaget herhjemme. Selv et sted som her. Jeg har aldrig i mit liv set så lousy en stol!

KISSER - De er vel bare gået efter et vaskbart betræk, så pårørende kan græde sig i søvn uden større problemer for personalet -

JEPPE - Ikke bare stolene. Det er overalt. Gentofte sygehus. Kastrup Lufthavn. Alt er blevet koldt og kapitalistisk. Maskinerne har overtaget det hele!

KISSER - Det kan da ikke komme bag på dig.

Kisser ser op, da Signe kommer ind igen. Ser til sin skuffelse, at David ikke er med. Signe er også lidt opgivende, fordi det trækker ud med psykologaftalen. Hun tøver lidt, Ania kommer ind og begynder at samle det snavsede service sammen på sengebordet. Det aktiverer Signe, hun synes, det er hendes job, men hun når ikke at bidrage væsentligt. Hun når sandsynligvis kun at tage et enkelt glas - og derefter række det til den tålmodige Ania, der, som den eneste, ved, hvor servicen skal hen.

ANIA (tager imod glasset) - Tak.

KISSER (til Ania) - Har I swimmingpool?

SIGNE - Swimmingpool?

KISSER - Ja. Hydroterapi! Det bruger de da flere steder i udlandet -

ANIA - Vi har et spabad ...

KISSER (imponeret) - Et spabad?

ANIA - Med musikanlæg (kan se på Kisser, hun bliver nødt til at uddybe) ... Og stearinlys og ... eget valg af duft ... Jasmin ... el- ler saltvand ... sandeltræ -

KISSER - David er helt sikkert mest til sandeltræ.

SIGNE - David kan alligevel ikke -

KISSER - Han vil sætte pris på den moskusagtige duft - jeg kender min søn!

SIGNE - Så ved du vel også, han ikke kan lugte noget længere.

KISSER - En lugtesans kommer og går vel! Er det ikke rigtigt,

(læser navneskiltet) A-nia?

ANIA - Det er ikke sådan at sige.

KISSER - Så jeg ikke også nogle massagestole derude?

ANIA - Jo -

JEPPE - Og hvilke aviser holder I?

ANIA - ... Berlingske. Børsen. BT -

JEPPE - New York Times? New York Post? Washington Post?

ANIA - Vi har vist ... Times Magazine?

Jeppe er ikke interesseret, han tager et Vanity Fair, Kisser har i kurve- tasken. Kisser læser igen.

KISSER - Er der noget kaffe?
ANIA - I er velkomne til at lave kaffe ude i pårørendekøkkenet -

KISSER - Pårørendekøkkenet. Nej. (Lavere) Vorherre bevares.

Ania går igen.
JEPPE - Times Magazine ...!

KISSER - Man burde kunne forvente sig mere af sådan et sted!

SIGNE - Nu er det jo ikke noget hotel ...!

JEPPE - Kan heller ikke komme mig over kaffepriserne herovre. Ublu.

KISSER (ligeglad, læser igen) - Det skyldes vel frosten i Brasilien eller tørken i Brasilien eller hvad ved jeg -

JEPPE - Der er sgu ingen tørke, der kan drive en kop kaffe på op over fyrre kroner. Afskriver man prisen på maskiner, pap- krus, kaffebønner og mælk burde man maks. betale 7,75 for en latte. De er grådige. Alle er grådige herhjemme. (Ingen reagerer) Jeg føler mig i hvert fald taget i røven!

KISSER - Hvorfor så festlig?

JEPPE - Jeg har ondt! Jeg har sovet ad helvede til, min hofte var fuldkommen mør efter de ni timer i fly. Jeg trænger til at ligge ned.

KISSER - Så læg dig på sengen.
JEPPE (af Signes blik) - Jeg kan sgu da ikke lægge mig dér.

SIGNE - Nej, jeg tror heller ikke, David -

KISSER - Nå, men så lad være med at lægge dig! Vorherre beva- res, jeg prøver bare at være en smule løsningsorienteret. (Til Signe - om billedet) Jeg troede, du ville hænge det op.

SIGNE - Jeg tænkte, vi lige kunne spørge David, om han overhovedet -

KISSER (rejser sig) - Nej, det skal da hænge der, når han kommer ind. Som det første han ser. Har vi en hammer?

SIGNE - Jeg tror ikke, man må slå søm i væggen -

KISSER (er ved at være træt af Signes brok. Hun tager et andet billede ned og hænger sit eget op i stedet. Så!) - Se, hvor det lysner ... Den slags hittede i 70’erne, kan du tro ... Men det var generelt også et grådlabilt årti. ‘Love Story’. ‘Om tårar vore guld’. - Jeg så, I i det mindste havde bibeholdt anevæggen derhjemme.

SIGNE - Anevæggen?

KISSER - Billederne af min slægt. Mine aner. Det var vel Davids beslutning.

SIGNE - Det var faktisk min -

KISSER - Nå, nå, ja - Du må endelig love mig at lade dem hænge! En række prægtige menneskeskæbner, kan du tro. (Retter på male- riet) ... Men der er immervæk en dame i rødt, jeg ikke kender.

SIGNE - Det er min mor.

KISSER - ... Din mor? Nå ... Så kom hun lige snigende ind der, hva’...?

Ania ind med David i kørestol. David er (for Signe uvant) venlig og imødekommende over for Kisser. Han ser dårligere ud, end Kisser havde forventet.
 

KISSER - David!
DAVID - Hej, mor. Hvor er det dejligt, du er kommet.

KISSER - Hvor har jeg savnet dig. (Krammer ham) Min lille skat. Nu er jeg her. Nu er mor hos dig.

SIGNE (kysser ham) - Jeg troede, du ville sende mig en besked, når du var -

DAVID - Nå, men Ania var alligevel derude -

SIGNE - ... Tilfældigvis.
DAVID - Dav, Jeppe. Det er længe siden.

JEPPE - David. Hold da kæft ...! Kom her og giv sømanden en lille krammer! Hvor helvede er tiden blevet af - sidst jeg så dig var du ikke højere end sådan.

Jeppe holder hånden i cirka samme højde som David sidder i kørestolen.

DAVID - Det trak ud. Det må I undskylde. Vi glemte helt at - (Ser pludselig maleriet på væggen) ... Er det jer, der har ...?

KISSER (begejstret) - Ja, kan du huske det? Det må du da kunne huske? Det hang i entreen i Klampenborg i hele din barndom. Det stod i kælderen. ... Jeg var i grunden meget frygtløs i min brug af kontraster -

SIGNE - Men vi kan sagtens tage det med hjem igen, hvis du ikke -

KISSER - Nej, nu hænger det dér! Her er sørme ikke for mange farver.

SIGNE - Sådan foretrækker David det faktisk -

KISSER - Skandinavisk minimalisme hænger mig langt ud af halsen!

SIGNE - Men det betyder vel ikke, at David ikke må -

DAVID (afbryder) - Jeg synes også, det er et fint billede. Faktisk.

SIGNE - ...

DAVID - Det lysner ligesom -

KISSER (tilfreds) - Ja, gør det ikke det?

ANIA - Så. Vi skal lige have løftet dig over i sengen.

SIGNE - Skal jeg ikke hjælpe?

DAVID - Nej, lad mig bare sidde lidt.

ANIA - Ja, selvfølgelig, du kalder bare.

DAVID - Hvordan var turen herover?

JEPPE - Trang -

KISSER - Ja, jeg skulle have købt et ekstra sæde til ham dér, det var fuldstændig som at rejse med et barn -

JEPPE - Og hvad kender du til det?

KISSER - (ignorerer ham) - Skal jeg ikke tage nogle bøger med herud?

DAVID - Jeg kan vist ikke rigtig koncentrere mig om at læse -

KISSER - Du skal da ikke læse dem. Du skal bare kigge på dem.

(Hun tager tre bøger, feks. Jen Sincero: ‘You are a badass’, Mark Manson: ‘The subtle art of not giving a f*ck’ og Samuel Beckett: ‘Faber Critical Guide’, op ad tasken og stiller dem et sted. Hun synes, det lysner) Se. Kan du se? ... Årh, hvor jeg hader at rejse øst- over, jeg får det værste jetlag -

DAVID - Vil du så ikke have en kop kaffe? (Til Signe) Kan du ikke hente en kop kaffe nede i cafeteriet?

SIGNE - Der er kaffe lige ude i pårørendekøkkenet - ?
DAVID - Ej, den nede i cafeteriet er bedre.
Signe rejser sig irriteret og går ud.
KISSER - (til Jeppe) - Gå med hende. Hun skal ikke betale for mig.

JEPPE - Skal jeg det?

KISSER - Jeg har glemt min pung!

Jeppe og Signe går.

KISSER - Ja, her er jo ikke, som jeg forestillede mig. Men det andet herude af ... Hvad hedder det ... Diakonissestiftelsen ... de måtte nøjes med fire stjerner i Politiken sidste år -

DAVID - Her er fint. Helt fint.

KISSER - Du er blevet voksen. Det kommer bag på mig, hver eneste gang jeg ser dig. Jeg kan stadig huske, da du blev gammel nok til at stemme ... Og gammel nok til at køre bil -

DAVID - Og nu er jeg gammel nok til at dø.

KISSER - Du skal ikke være bange. Nu sidder jeg her i din fodende og passer på dig.

DAVID - Virker jeg bange?

KISSER - ... (som om hun lige opdagede dem) Se engang, hvad jeg har i lommen. Dværgiris. Du skulle se haven lige nu. De sidste solskinsdage har virkelig gjort underværker. Det er helt utro- ligt, som rododendronbusken er vokset ... Jeg havde slet ikke lyst til at tage derfra igen. Det er som et guldaldermaleri. Vimplen i flagstangen, de stædige snedriver i staudebedet, birke- træerne - er du sikker på, du ikke hellere vil -

DAVID - Mor.

KISSER - Ja.

DAVID - De kan ikke gøre mere for mig.

Kort pause.

KISSER - Vent nu og se. Både Holland og Tyskland er meget længere fremme på -

DAVID - Holland og Tyskland kan heller ikke gøre mere for mig. Det er slut. Det fortalte de mig allerede for fire måneder siden -

KISSER - Jeg synes, Signe sagde, I først lige havde - ?

DAVID - Hvordan skulle hun ellers forklare, at vi først ringede nu?

KISSER - Du havde vel dine grunde.

DAVID - ... Da jeg fik det at vide, ville jeg gerne til Schweiz for at få gjort en ende på det. For at bevare bare en rest af -

KISSER - Schweiz?

DAVID - Men jeg kunne ikke klare rejsen alene. Det hele var også arrangeret, men et par dage inden fortalte Rune og Johan- nes det pludselig til Signe -

KISSER - Rune og Johannes?

DAVID - Ja, Rune og Johannes fra folkeskolen, du kan vel huske Rune og -

KISSER - Ja, jeg ved sgu da godt, hvem de er! Og hvad så ...? DAVID - Ja, så lod Signe mig ikke tage afsted.
KISSER - Det er jeg glad for.
DAVID - Men jeg er parat, mor. Jeg har ikke mere her.

Kisser ved ikke hvad hun skal sige, stryger ham over håret.

KISSER - Du har mig.

DAVID - Det er jeg glad for, at du siger. For jeg har brug for din hjælp.

KISSER - Ja?

DAVID - Jeg vil meget gerne have, at du gør det.

KISSER - ... Gør hvad?

DAVID - Jeg vil gerne have, at du hjælper mig herfra.

KISSER - Vil du til Schweiz alligevel?

DAVID - Nej, jeg kan ikke rejse nu. Det skal være her. Med din hjælp.

KISSER - ... Min? Men jeg ville da ikke ane, hvordan - DAVID - Medicinplastre for eksempel.
KISSER - Medicinplastre?

DAVID - De virker lokalbedøvende - og sætter man for mange på, fire bare, kan man dø af en overdosis. (Kisser rejser sig, det bliver ubehageligt) Det gode er, at de bare kan fjernes igen, når jeg død, så finder ingen ud af -

KISSER - Det gode ... ?!

DAVID - Jamen så tag en pude, og gør det af med mig! Jeg dør jo uanset hvad.

KISSER - Ja. Men. - Det må Signe i så fald kunne klare -

DAVID - Signe vil ikke.

KISSER - Jeg vil da heller ikke.

DAVID - Det skylder du mig! Du har ikke været hjemme i årevis - du har ikke engang set Adam før i går -

KISSER - Så vidt jeg ved, har jeg aldrig forbudt jer at besøge mig -

DAVID - Jeg kan da ikke rejse, når jeg har det sådan her!

KISSER - Hvorfra skulle jeg vide, hvordan du har det?! Du for- tæller mig jo ingenting!

DAVID - Jeg har ikke andre muligheder.

Pause. Kisser ser ud ad vinduet.

DAVID - Mor, der er ingen andre, der vil hjælpe mig -

KISSER - Det kan jeg ikke! Det vil jeg simpelthen ikke.

DAVID - Jeg troede, at du om nogen ville kunne -

KISSER - Ja. Men. Det ser ud til, at vi kender hinanden lige dårligt, så, ikke? (Pause. Kissers mobil bipper, hun vil ikke tjekke, men tjekker alligevel) Det er ikke fordi, jeg skal sidde her og tjek- ke mails. De har bare en hel anden arbejdsmoral derovre - -

DAVID - Hvis du ikke har tænkt dig at hjælpe mig, kan du bare rejse hjem igen -

KISSER - Hvad?
DAVID - Du har sikkert nogen, der venter på dig!

KISSER - Har jeg?!
DAVID - Har du ikke?!

KISSER - Selvfølgelig har jeg det! Jeg har lige forladt en fuld produktion af selveste Beckett for at tage herover. Jeg har drømt om at iscenesætte Beckett siden teaterskolen - og her en uge inden premieren, må jeg så lægge hans mesterværk i hæn-derne på en fuldkommen fantasiløs instruktørassistent, der bare taler og taler om sit frivillige arbejde på LGBTQA+ Fresh Fruit Festival -

DAVID - Så du behøver ikke blive.

KISSER - Selvfølgelig bliver jeg! Hvad så om vi har premiere lige om lidt, jeg har jo gjort forarbejdet. Og det er skidegodt! Du er min søn - og du er syg -

DAVID - Døende.

Pause. Jeppe ind med kaffe, standses af Kissers blik, hun ryster på ho- vedet, han trækker sig tilbage. David ser ham ikke.

KISSER - Jeg tager Adam med herud i morgen.

DAVID - Han skal ikke herud.

KISSER - I planlægger måske bare at sige, at far er ude at rejse -

DAVID - Han ved godt, jeg er syg.

KISSER - Taler I overhovedet med ham om det her?!

DAVID - Alt det har Signe styr på -

KISSER - Ja, men Adam har vel brug for at se sin far også - !

DAVID - Jeg har ikke brug for dine råd om børneopdragelse!

KISSER - Det bliver jo mig, der skal til at forklare ham -

DAVID - Hvis der er nogen, der skal forklare Adam noget, bliver det hans mor!

KISSER - Mor. Det kan enhver blive. Signe er ung, hun har sin egen sorg at håndtere. Der kan jeg bedre ...

DAVID - Hvad kan du bedre?

KISSER - ... Jeg ved godt, jeg ikke er årets mor, David, men jeg er for helvede din mor -

DAVID - I mange år havde jeg faktisk et billede af dig som en rigtig, rigtig god mor.

Ania ind. Pause. Kisser kigger ud ad vinduet. Pludselig:

KISSER - De gør en ret skøn ting i Italien! Capsula Mundi. Man placerer kroppen i fosterstilling i en bionedbrydelig begravel- seskapsel, som et træ kan tage næring fra. Et oliventræ for ek- sempel. Så bliver man til et træ. Er det ikke smukt? Jeg synes, det er smukt.

DAVID - Hvorfor skulle nogen have lyst til at blive til et træ?

KISSER - Et træ kan man kramme.
DAVID - Et træ kan man hænge sig i.

KISSER - En almindelig trækiste er væk efter to-tre år, hvorimod et træ kan stå og vokse i mange år endnu -

DAVID - Jeg har ikke lyst til at stå og vokse i mange år endnu.

Ania ud under Kissers replik.

KISSER - ... Det er vist også bare et enkelt firma, der gør det, det er ikke fordi alle træerne dernede står i gammelt italiensk kød ... Men i stedet for kors og gravsten i lange rækker, vil der vokse skove frem. Det er da smukt! ... Du kan også blive til en vinyl- plade. Det ville da være oplagt. Med din interesse for musik.

DAVID - ...

KISSER - Det er da ikke noget, jeg finder på! Du kan få presset din aske -

DAVID - Vi går nok i en lidt mere traditionel retning.

KISSER - ... Ja. Ja, ja, det er jo også så typisk dansk. Bare ned i en kiste og så af sted - akkurat som alle andre. Ved du hvad, jeg er glad for? At jeg kun har 30 år tilbage på denne gudsforladte jord!

DAVID - ...

KISSER - Den drejning tingene har taget. Ikke til det bedre. Hvis jeg kunne, ville jeg flytte i Thylejren. Hvis den stadig eksisterer.

DAVID - Du slår mig ellers ikke som indbegrebet af dansk fri- sind ... Snarere som en sort edderkop, der trives i sin mørke, fugtige blackbox og æder af sine unger.

KISSER - Meget malerisk.

DAVID - Men du ville sikkert trives derude. Som en del af en flok modne hippier, der holder fast i jeres alternative livsstil. Der tror, I ikke ældes, der tror, I kan det samme som for toogfyrre år siden, og at jeres mening stadig betyder noget. Du kan jo også plante mig i haven. Så kan I blive ved med at pisse på mig -

Jeppe kommer ind med kaffen.
 

JEPPE - Så er der kaffe-e-e!
KISSER (ser ned i koppen) - Den ser tynd ud.
JEPPE - Hva’?
KISSER (smager) - Fy for helvede.

JEPPE - Skal jeg gå ned og bytte den så - ?

KISSER - ... Nej. Jeg trænger til luft.
 

Kisser går ud. Lang, akavet pause.